kano-tystrup-bavelse-soeerne-natur-ferie-sydsjaelland-moen

Aktiv ferie på Sydsjælland og Møn

Kan I lide at blive udfordret, og kan I lide at røre jer? SydkystDanmark har et bredt udvalg af forskellige former for aktiv ferie. Vi har alt fra cykling til trætopbaner og fra kanosejlads til ridning - og meget mere. Her begynder udfordringerne!

Cykelferie

Cykelferie er ikke et fremmed fænomen i SydkystDanmark. Som en betydelig del af København-Berlin, en god håndfuld panoramaruter og mange andre ruter, kan man vidst roligt kalde os for en cykeldestination. Vi har alt lige fra de søde ture til de store dramaer på Møns Klint. I vælger selv hvilken rute I vil afsted på. På alle ruter er der gode forhold og mulighed for pauser, hvor I kan stoppe op og nyde de mange flotte udsigtspunkter. Naturen her er fantastisk! 
Har I ikke jeres egne cykler med på ferien, så bare rolig. Vi har flere cykeludlejere i området, og de er altid klar med service og hjælp. Se listen i højre siden.

Kanoture

Måske er I mere til at bruge jeres armmuskler under den aktive ferie. I den anledning har vi også de helt rigtige forhold til jer. Blandt andet kan I på Susåen ved Næstved sejle i kano, op og ned af åen. Den smukke kanotur bringer jer eksempelvis forbi Herlufsholm Kostskole, og en masse skønne naturområder. Kanoerne kan I leje forskellige steder på ruten, og hvis vejret er godt, skal I selvfølgelig ikke glemme madpakken! Der er rig mulighed for pauser undervejs, hvor I kan nyde en dejlig picninc. Se listen over kanoudlejere i højre side. 

Trætopklatring

Søger I en kombination af arm- og benkræfter, samt en mental udfordring, er vores trætopbaner lige noget for jer. De mange forhindringer, svævebaner og højder kræver en prøvelse. I udfordres på det mentale ved at skulle igennem forhindringsbanerne, samt ved at skulle kaste jer ud fra højderne på de mange svævebaner. En sjov udfordring, som giver en fantastisk følelse i kroppen. I vil med garanti blive udmattede efter sådan en lang dag i trætoppene. Se mulighederne under listen i højre side. 

Ridning ved Feddet

Hesteridning

Hvis I hellere søger en mere afslappende, men stadig aktiv ferie, så er ridning måske noget for jer. I rolige, smukke omgivelser kan I på Møns Klint eller Feddet ride på egne eller lejede heste og tage på opdagelse i den fantastiske natur. De dygtige guider og instruktører hjælper jer gerne i gang, hvis det måtte være første gang. I kan forvente en smuk og sjov oplevelse. Læs mere om hesteridning- og udlejere via links i højre side. 

SydkystDanmark byder på meget mere end det vi nu har nævnt. I kan også dykke, snorkle, paraglide, surfe, fiske og meget, meget mere end det. Undersøg nærmere via menupunktet "Planlæg Ferien" i toppen af siden, og lad jer blive inspireret til jer næste aktive ferie i SydkystDanmark.

Her begynder udfordringerne! Velkommen. 

Del denne side